ACSI Awards 2022

Campister kårer bedste campingpladser

I år uddeles ACSI Awards for allerførste gang af campingspecialisten ACSI. Med mere end 50.000 afgivne stemmer er det nu en af de mest prestigefyldte priser inden for den europæiske campingverden!

Campister fra hele Europa kunne afgive deres stemme via de forskellige ACSI-hjemmesider. Siderne har 60 millioner visninger hvert år og indeholder information om hele 9.700 campingpladser. Der kunne stemmes i flere kategorier i hvert land. Herudover er der også en pris til campingpladsen med det højeste antal samlede stemmer. ‘Det gør at der samlet er 120 vindere’, siger Ramon van Reine, CEO for ACSI.

Danske vindere

I Danmark blev Gammelbro Camping kåret som landets bedste campingplads. ‘En flot campingplads med masser af aktiviteter og badeland. Samtidig også med en smuk beliggenhed ved havet’, siger Van Reine. Ligesom de øvrige vindere modtager campingpladsen en flot ACSI Award samt et certifikat. En komplet oversigt over de danske vindere kan ses herunder:

  • Gammelbro Camping | Bedste campingplads Danmark
  • Skiveren Camping | Den bedste cykel- og vandrecampingplads Danmark
  • Camping Nature Ferie | Den bedste lille, dejlige campingplads Danmark
  • Feddet Strand Camping Resort | Den bedste campingpladsunderholdning Danmark
  • Ballum Camping | Den dejligste campingplads til din hund Danmark
  • Tranum Klit Camping | Campingpladsen med den smukkeste beliggenhed Danmark
  • Horsens City Camping | Den smukkeste autocamperplads Danmark

Valgt af europæiske campister

‘At vinde en ACSI Award viser, at campingpladsen er garant for en uforglemmelig ferie. Det er trods alt campisterne selv, der har stemt’, forklarer Van Reine. På ACSI´s hjemmesider og i ACSI-apps kan besøgende hurtigt se, om der er tale om en prisvindende campingplads. ‘Der er ekstra filtermuligheder, og særlige ikoner gør den besøgende opmærksom på det”, forklarer han.

Hæderlige omtaler

Der var også campingpladser, der var tæt på at vinde priser. Dem ønsker ACSI også gerne at nævne. ‘Det er campingpladser, som også har fået rigtig mange stemmer og derfor også gerne må vises frem. Disse campingpladser får en hæderlig omtale i form af et certifikat, og campister vil også nemt kunne finde disse campingpladser i vores udvalg,’ fortæller Van Reine.

En oversigt over alle vinderne af en ACSI Award kan findes på Eurocampings.eu/winners.