Vinderne af ACSI Awards Danmark er nu offentliggjort
Under den første udgave af Campingdag Danmark – arrangeret af ACSI, VisitDenmark og Destination Fyn på Egeskov Slot i samarbejde med medarrangørerne Camping Outdoor Danmark, Dansk Camping Union og First Camp – har ACSIs direktør, Ramon van Reine offentliggjort de danske vindere af ACSI Awards 2026. Feddet Strand Resort blev kåret som Danmarks bedste campingplads. Den 1. maj 2026 offentliggør ACSI alle øvrige europæiske vindere.
Campisterne vælger
Hvilke campingpladser der vinder en ACSI Award, afgøres af campisterne selv. I de seneste måneder har europæiske campister kunnet afgive deres stemme i ni forskellige kategorier. Ved at samle alle stemmer blev der også valgt en samlet vinder. “Det er femte gang, vi uddeler ACSI Awards, og vi ser, at antallet af stemmer stiger hvert år. I år modtog vi næsten 100.000 stemmer fra campister i hele Europa”, siger Van Reine. “Det gør det meget prestigefyldt for campingpladserne at vinde.”
Uddeling på Egeskov Slot
Specielt for den danske campingbranche organiserede ACSI i samarbejde med VisitDenmark og Destination Fyn den allerførste udgave af Campingdag Danmark. Venue, Egeskov Slot i Kværndrup, var både smuk og passende. På slottet findes der nemlig også et Camping Outdoor Museum. Under arrangementet blev campingejere opdateret om de nyeste udviklinger i branchen, og ACSI Awards blev uddelt.
I alt blev der uddelt 10 ACSI Awards i Danmark. Alle vindere modtog en krystalpris og et indrammet diplom. Også campingejere, der lige netop ikke fik nok stemmer, blev hædret. “De modtog en hædrende omtale og skiller sig alligel særligt ud i denne kåring”, siger Van Reine.
Nedenfor følger en oversigt over alle vindere i Danmark:
- Feddet Strand Resort – Bedste campingplads
- Darum Camping – Den bedste lille, dejlige campingplads
- Grenaa Strand Camping – Dejligste campingplads for børn
- Nymindegab Camping – Den skønneste campingpladsswimmingpool
- Bryrup Camping – Bedste cykelcampingplads
- Horsens City Camping – Den smukkeste autocamperplads
- Ballum Camping – Den dejligste campingplads til din hund
- Skiveren Camping – Campingpladsen med den smukkeste beliggenhed
- Henne Strand Resort – Den bedste campingpladsrestaurant
- Aarø Camping – Campingplads med de bedste sanitære faciliteter
ACSI Awards uddeles også i andre lande i Europa. Alle øvrige vindere offentliggøres den 1. maj og kan fra da af findes på acsi.eu/winners.
